DailyMerch - Handelsbetingelser
Handelsbetingelser
Nedenfor kan du læse vores handelsbetingelser. Det er disse du godkender, ved ethvert køb på DailyMerchs hjemmeside. Betingelserne er ufravigelige, og til enhver tid gældende, også i sager med PayPal eller andre private instanser.
§ 1 GENERELT
“Vi”, “vores”, “vor”, “DailyMerch”, “Daily-Merch”, “Daily-Merch.dk”, “Hjemmesiden” referer i disse handelsbetingelser til DailyMerch.dk, ejet af Dailyo ApS. “du”, “dig, “dine”, “dit” referer til kunden, eller kunderne hos DailyMerch. En kunde defineres som den part der køber en ydelse eller et produkt af DailyMerch. “deres, dens, de” referer til en 3. part som udgangspunkt. Denne liste er ikke nødvendigvis udtømmende, og omend den for ovenstående er gældende, da må evt. udeladte termer tolkes på mest almindelig vis - i denne sammenhæng.
§ 2 KØBERS ACCEPT
Ved købet accepterer du at du har læst og forstået, samt er enig i vores handelsbetingelser, herunder bla. vores retur- og fragtbetingelser, og andre eventuelle juridiske dokumenter, der er gjort dig tilgængelig inden købet, offentliggjort af DailyMerch. Din accept af disse dokumenter er ufravigelig. Du erklærer også at du føler dig tilstrækkeligt informeret jf. forbrugeraftalelovens kapitel 4, om oplysningspligt, om bla., men ikke begrænset til: virksomhedens navn, varens pris, en beskrivelse af varen, og øvrige væsentlige forhold.
§ 3 LEVERING
Din(e) vare(r) leveres typisk med PostNord. Du kan i bestillingsfasen vælge mellem levering til din adresse, eller levering til en PostNord pakkeshop. Som udgangspunkt afholder du forsendelsesomkostninger, hvad disse beløber sig til vil du senest blive oplyst i betalingsfasen. Det er dit ansvar at taste korrekte leveringsoplysninger ind.
§ 4 PRISER
Alle opgivne priser er inkl. moms og i danske kroner - medmindre andet klart er angivet. Jf. § 3 i disse betingelser er den først angivne pris ikke nødvendigvis inklusive evt. fragtomkostninger - disse vil dog blive dig klart oplyst inden din endelige betaling.
§ 5 KØBER
Hvis du er under 18 år, skal du til enhver tid, have tilladelse af din(e) forældre(r) eller værge(r) til at foretage købet hos DailyMerch. Du står desuden indenfor de oplysninger du har givet os i forbindelse med købet, og deres rigtighed.
§ 6 KØBET
I betalings-fasen har du mulighed for at vælge mellem at betale med PayPal - eller med kreditkort (samt MobilePay). I begge tilfælde vil vi normalt trække pengene straks fra din konto - eller senest ved afsendelse. Vær iøvrigt opmærksom på, at du forpligter dig til at opgive korrekte oplysninger, og at DailyMerch i ingen tilfælde, kan stilles til ansvar for ukorrekte oplysninger, eller misforståelser i betalingsmodulerne - medmindre andet specifikt måtte følge af gældende lov.
§ 7 FORBEHOLD
DailyMerch tager forbehold for evt. fejl i oplyste priser eller rabatter på websites. Ligeledes tager vi forbehold for fejl i lagerbeholdning, leveringsstatus, og lignende. I tilfælde af f.eks., men ikke nødvendigvis alene, en forkert oplyst pris, da gælder dansk rets regler om hvorvidt køber har måtter erkende at prisen ikke kunne være réel. Du bør som køber altid, i tilfælde hvor prisen umiddelbart kunne ligne en fejl, kontakte os og bekræfte hvorvidt der er tale om en fejl eller ej.
§ 8 FORTRYDELSES- OG REKLAMATIONSRET
Du har, jf. dansk lov, 14 dages fortrydelsesret. Din fortrydelsesret løber fra den dag du har modtaget varen. Det gælder for fortrydelsesretten at varen skal fremstå som ny, såfremt at du ønsker at returnere den. Fremstår din vare ikke som ny, da kan vi vurdere at der er sket en værdiforringelse, og dermed vil du kun modtage en delvis refundering. I tilfælde hvor vi vurderer produktet usælgeligt, da kan vi nægte en refundering - men vi vil tilbyde dig at få produktet tilbage (evt. kan du blive bedt om at blive betalt forsendelsesomkostninger hertil). Generelt gælder det at ønsker du at benytte din fortrydelsesret, da står du selv for at afholde fragtomkostningerne i forbindelse med at returnere varen til os - dette følger af forbrugeraftaleloven § 24 stk. 2. Du finder en udførlig guide til hvordan du returnerer en vare HER.
Bemærk endvidere at det ift. reklamationsretten gælder ved alle køb, hvor kunden takker ja til en 'Merch Crate' uden merpris, at kunden automatisk accepterer at accepten af tilbuddet medfører en indskrænket fortrydelsesret. Såfremt det købte merchandise i en sådan ordre ønskes refunderes, vil der automatisk blive fratrukket 100,- kr. i værdiforringelse, såfremt at Merch Craten er blevet aktiveret på Daily-Life serveren, jf. forbrugeraftaleloven § 24 stk. 5, idet at Merch Craten og merchandiset betragtes som et samlet køb, med en samlet værdi.
Ligeledes har du, jf. dansk lov, 2 års reklamationsret. Ligesom for fortrydelsesretten gælder det at reklamationsretten alene begrænser sig til de rettigheder, som enhver gives af gældende dansk ret. Herunder gælder blandt andet, men ikke alene, regler om omvendt bevisbryde de første 6 måneder af et køb, mv. En guide til hvordan du benytter dig af din reklamationsret, kan du ligeledes finde HER.
For både fortrydelses- og reklamationsret gælder det, jf. dansk lov, at du har en pligt til at inspicere varer ved modtagelse, og envidere at visse typer af reklamationer og sager om brug af fortrydelsesretten kan afvises, såfremt at køberen på en eller anden måde, har misanvendt produktet.
§ 9 PAYPAL
Som kunde kan du til enhver tid klage til PayPal - i tilfælde af at du føler at du har været udsat for svindel, eller at du ikke har modtaget den vare som du har købt. Som kunde underlægger du dig, og accepterer at alle tvister ved PayPal udelukkende afgøres efter dansk lov, og at den danske lovs suverænitet i ingen tilfælde kan sidestilles.
§ 10 RESPEKTIVE RETTIGHEDSHAVERE
Minecraft, er et varemærke ejet af Notch Development AB. PayPal, Buycraft, MasterCard, VISA, JCB, American Express, Maestro, VISA Electron, og Dankort - er alle varemærker der ejes af deres respektive ejere. Yderligere - varemærker, eller ophavsretsbeskyttede navne, mærker, billeder, eller andet indhold - ikke ejet af DailyMerch, tilhører ligeledes deres respektive ejere. DailyMerch er ikke associeret med nogle af disse.
§ 11 ANSVARSFRASKRIVELSE
Oplyste leveringstider, lagerbeholdninger, mv. kan alle, fra tid til anden, være upræcise - og der tages dermed forbehold for evt. sådanne fejl, såfremt disse f.eks. har force majuere som årsag. Generelt gælder det envidere at DailyMerch er ansvarsfri, i det omfang loven tillader det, af fejl der opstår som følge af 3. parts fejl.
§ 12 SÆRLIGE BETINGELSER VEDR. 'MERCH- OG JULEKEYS'.
For 'merch- og julekeys' gælder det at disse ikke må købes alene, men kun sammen med fysisk merchandise. Grundet tekniske omstændigheder er det praktisk muligt at købe disse 'keys' enkeltvis, men i sådanne tilfælde vil købet straks blive ophævet, i medfør af disse handelsbetingelser, og købssummen refunderet.
§ 13 SÆLGER
Købet foretages hos DailyMerch, som er ejet af Dailyo ApS. Information om sælger er at finde herunder:
DailyMerch, er ejet af Dailyo ApS.
CVR: 40627375 - Frederikshavnsvej 86a, 9800 Hjørring.
TLF: +45 42506265
Ved spørgsmål kan vi kontaktes på support@dailymerch.dk.
Tvister afgøres ved danske domstole, og efter dansk ret.
Det var det med småt! Vi håber at du bliver rigtig glad for dit nye merch :-)